Kære alle patienter !
Vi har med virkning pr. 1.februar 2026 overdraget klinikken til Sofie Friis og Gustav Genét, som begge har været ansat i klinikken i siden foråret og sommeren 2025.
Vi håber at I alle vil tage godt i mod Sofie og Gustav, som de fleste af jer jo allerede kender.
Alt personale i klinikken fortsætter uændret.
Alle patienter vil modtage nyt sygesikringskort fra regionen ved udgangen af måneden.
Klinikken ændrer navn fra Fredensborg Lægehus til Familielægerne Genét og Friis og der kommer derfor også ny hjemmeside til bestilling af tider, recepter og e-mail konsultationer.
– mere om dette nedenfor – også i artiklen af Steffen Slot.
De bedste hilsner
Charlotte og Henrik
—
Information fra Sofie og Gustav:
Kære patienter.
Vi glæder os meget til at vende tilbage mandag d. 2. februar hvor lægehuset som omtalt ovenfor skifter navn til “Familielægerne Friis & Genét”.
Alt fast personale fortsætter uændret, ligesom at lægehuset også fortsat vil være beliggende på Kongevejen 58B og med uændret telefonnummer.
Lægehusets nye hjemmeside bliver www.friisoggenet.dk
Åben konsultation bliver afskaffet, og vi indfører i stedet læge telefonvisitation hver morgen fra kl. 8.00-8.45 hvor lægerne er til at træffe. Lægernes telefontid er beregnet til visitation og vurdering af akutte tilstande.
Receptionen har uændret dagligt telefontid fra kl. 8.00-11.00 fraset 10.00-10.15 hvor der – som nu – er pause.
Korte lægefaglige problemstillinger, svar på blodprøver, røngtenbilleder mv. som ikke kræver en tid til fremmøde, vil man dagligt kunne få uden tidsbestilling, ved at logge på videokonsultation fra kl. 11.30-12.00. Man logger på via “min læge” appen og afventer i det virtuelle venteværelse, indtil een af lægerne opretter forbindelse.
Ønsker du at bestille en almindelig tid til konsultation, blodprøvetagning mv. vil det kunne gøres online via vores nye hjemmeside: www.friisoggenet.dk
eller ved at ringe til receptionen.
Bestilling af tider til efter d. 2 februar kan på nuværende tidspunkt gøres ved at kontakte lægehuset som hidtil.
Ved akut opstået sygdom, udenfor ovenstående telefontider, vil der som vanligt være mulighed for at blive viderestillet til vores akuttelefon.
Vi glæder os og ser meget frem til et godt samarbejde med alle!
Bedste hilsner fra
Sofie Friis Aagaard og Gustav Klovgaard Genét
Speciallæger i Almen Medicin
BEMÆRK TELEFONTID:
Vores telefontid er kl. 8-11.
Efter kl 11 og frem til kl 16 er telefonen kun åben for helt uopsættelige akutte henvendelser der ikke kan vente til tlf-tiden kl 8 næste dag. Vi henstiller til at dette respekteres, da akutte telefonopkald efter kl. 11 vil forstyrre en anden konsultation